tirsdag den 5. januar 2010

Farvel Danmark

Så er der under et døgn til vi sidder i flyveren. Vi har fået ordnet en masse praktiske ting og næsten overstået alle farvellerne. Der er sommerfugle i maven over alle de ubekendte i tilværelsen fremover, men på den gode måde. Vi synes der er mål og mening med vores rejse og ved at vi er omsluttet af kærlighed og forbøn.

Julen blev fejret på Falster med dejligt selskab og meget god mad. Efterjulen foregik i Hillerød og Nytåret fejrede vi med gode venner i Græsted. TAK.

For mindre end en time siden fik vi en trist nyhed. Lille farmor har lukket sine øjne for sidste gang. Et langt liv er slukket. Vi savner dig meget allerede, men
ved du har det godt nu hos Gud.

Næste indslag bliver fra Østerland.
Indtil da. Guds fred.
Kh os

2 kommentarer:

Erin sagde ...

neeeeeeeej!

Anonym sagde ...

Og Guds fred til jer. Vi følger jer i tanke og bønner, og glæder os til gensyn...
Vi ønsker jer alt det bedste, vi ved.
Kærligst Line og Jacob